lørdag den 27. februar 2016

I conquistadores fodspor

Vi er nu i Colombia. Helt præcis i den hyggelige havneby Cartagena. Her er varmt, fugtigt (90% humidity!) og dejligt.


Cartagena er en af de første "europæiske" byer i Sydamerika, og blev grundlagt af de spanske conquistadores tilbage i 1533. Den er navngivet efter den spanske by af samme navn, fordi de fleste sømænd som var med til grundlæggelsen kom fra denne by (og måske havde lidt hjemve?)
De byggede desuden en en høj mur hele vejen rundt om den oprindelige bydel, for bedre at kunne beskytte sig mod pirater og andre ballademagere, som tydeligvis syntes at det dér spanske guld var lækkert at få fingre i. 




Idag er byen den 5. største i Colombia, og mens den gamle bydel er helt unik (og på UNESCO's verdensarvs liste) er resten af byen, som er vokset op udenfor bymurene, mere traditionel sydamerikansk storby, og derfor ikke helt så spændende (synes L og A).



Af samme grund havde vi valgt et hotel midt i den gamle bydel, så vi lettest muligt kunne udforske den. Og udforsket det blev den!



Bydelen består af utallige charmerende, labyrintagtige, smalle gader med de fineste gamle huse og blomsterfyldte altaner i første sals højde. Her og der afbrydes gaderne af små torve med caféer, restauranter, kirker og museér.
Man (A.) kunne gå rundt i timevis og bare beundre det hele.



L. guidede roligt A. rundt, mens der blev fotograferet døre, porte og altaner i en uendelighed.



Når man (L.) til sidst ikke orkede mere sightseeing, så gjorde det ikke noget at hotellet på taget havde anlagt et lækkert pool- og afslapningsområde. Helt perfekt til daseri efter nogle timer rundt i byen, og med den flotteste udsigt over alle byens tage.



Og når mørket faldt på, åbnede byens restauranter dørene, så man kunne få stillet sin sult inden sengen kaldte.



Vi bliver her ialt i 14 dage. Dog kun den første uge indenfor murene. Herefter flytter vi over i en anden lejlighed og er for en uge en person ekstra. Lars' bror lægger nemlig vejen forbi. Ham glæder vi os til at se.


onsdag den 17. februar 2016

Tilbage til virkeligheden

Så blev det igen tid til at besøge en storby. Denne gang en gammel kending, nemlig Hong Kong.


Vi ankom dagen før det kinesiske nytår startede, og var lidt forberedt på et regulært kaos af mennesker grundet højtiden. Men det var faktisk ikke så slemt.
Selvfølgelig var der en del mennesker på gaderne, men faktisk ikke flere end sidst vi var her.
Vi havde kun to dage i byen, så det var begrænset hvad vi ville nå. Det primære formål med dette "stopover" var egentlig nytårsfejringen, og så et par gåture rundt i gaderne.


Det viste sig dog hurtigt at den plan ikke helt holdt. Vi havde booket et værelse højt oppe på et hotel ved havnen (Victoria Harbor). Herfra var vores plan at se nytårsfyrværkeriet som vi vidste skulle være ud over havnen.


Men: Der var bare ikke noget fyrværkeri mens vi var der... Se, kineserne synes åbenbart at en ordentlig nytårsfejring ikke kan overstås på en enkelt aften. Næ, det tager skam 15 dage at få den højtid markeret ordentlig. Og fyrværkeriet gemmer man altså til tredjedagen, hvilket var dagen efter vi var rejst igen. En streg i regningen for vores vedkommende, men det var der ikke så meget at gøre ved.
Til gengæld fik vi set deres nytårs-optog fra første parket. Det foregik om aftenen, og indeholdt alt fra samuraier og cheerleaders til kæmpeinsekter og Mickey Mouse. Alt sammen med masser af lys på forstås. Et stort og flot show som varede i et par timer.


Derudover var vi på gåture rundt i gaderne. Der var dog en del ombygning og afspærrede områder nede ved havnen, så heller ikke det gik helt efter planen. Men vejret var dejligt (selvom termometret viste knap 20 grader) og dagene i Hong Kong fungerede som en fin introduktion tilbage til civilisationen.

Man kan næsten ikke andet end at være imponeret over deres smalle sporvogne - de er så elegante.



Vi tog en tur på The Escalator - en rulletrappe på mere end en kilometers længde sammenlagt, som løber gennem en hyggelig del af Hong Kong. På begge sider af rulletrappen er der fyldt med små fine restauranter, butikker og mere eller mindre spændende gyder.




Vi sejlede over sundet til den anden side af Hong Kong. En tur på en snes minutter.



De to dage i Hong Kong var samtidig afslutning på vores tid i Asien. Foran os er nu et par heftige flyveture og en samlet rejsetid på næsten to døgn, før vi sætter fod på det næste kontinent på vores rejse, Sydamerika.
Første stop: Colombia!

søndag den 14. februar 2016

Langt væk fra det hele, vol. II

Vi prøvede virkelig, det gjorde vi. Det bedste vi havde lært. Men det lykkedes aldrig; Uanset hvad vi gjorde kom vi aldrig til at kede os på Villamendho. (Så tiden ikke gik så stærkt).




Ti dage var overstået før vi overhovedet nåede at få set os om, og pludselig sad vi i båden på vej væk fra drømmeøen igen. På vej videre på vores færden, ikke på vej hjem, heldigvis.


Anden halvdel af opholdet på øen gik nogenlunde som første del. Afslapning, snorkeling, spisning og mere afslapning. Ubeskriveligt dejligt alt sammen.
Der er dog ikke så meget mere at skrive om det, så vi lader lidt billeder tale for sig selv.









Næste stop er Hong Kong og kinesisk nytår. Det er vi meget spændt på.  

onsdag den 3. februar 2016

Langt væk fra det hele.

Kontrasten har været stor på det seneste.


Fra larmen, varmen og det hektiske mylder i Kuala Lumpurs gader, til stilheden, harmonien og skønheden på den lille bitte ø Villamendhoo i det Indiske Ocean.



Alt vi kan høre fra vores villa er sagte bølgeskvulp, og nu og da et fugleskrig eller to.
For vores skyld kunne tiden godt stå stille her og nu.
Det gør den desværre ikke, og de seks dage vi har været her, føles som et enkelt blink med øjnene.
Hvad har vi så lavet? Tja, det bedste man kan lave på en (næsten) øde ø er: Mindst muligt!
At ligge på terrassen, lytte til bølgerne, læse i en bog, spejde ud over havet, og bare trække vejret heelt dybt ned i maven. Det er ubeskriveligt skønt. Så det har vi gjort en del.


Når vi så en gang eller to om dagen bliver lidt rastløse, så er der heldigvis et rev hele vejen rundt om øen som kan udforskes. Det har vi gjort næsten dagligt, og det bliver man ikke sådan lige træt af.
Det er bare lige ned ad "bagtrappen", så er man i det. Skønt.



Ikke to ture er ens derude. Havet er for det meste roligt, og sigtbarheden under overfladen er til et 13-tal.


Nå, ja, og så er der bogstaveligt talt tusindvis af fisk dernede blandt korallerne i revet.
I alle tænkelige farver, former og størrelser.


Af og til ser man også andre dyr. Hvis man er heldig.


Nogle fisk svømmer rundt for sig selv, mens andre færdes i grupper med op til flere hundrede, måske tusinde, af artsfæller.
De er oven i købet ikke specielt sky, så man kan komme helt tæt på og tage billeder af dem.


Man må dog ikke røre eller fodre. Det er nemlig forstyrrende eller decideret ødelæggende for økobalancen. Så vi nøjes med at beundre. Og fotografere naturligvis. Vi fik erhvervet os et nyt undervandskamera i Malaysia.
Man kan ikke tage til Maldiverne uden sådan et. Det ville være helt tåbeligt, hvilket billederne bevidner.


Vi har allerede fået set det meste af det vi håbede på under overfladen: Hajer, rokker, skildpadder og sågar en muræne på vandring! Helt fantastisk.

Når sulten så melder sig efter en tur i bølgen, er det bare at slæbe sig op til restauranten. Det serverer den helt store luksusbuffet op tre gange om dagen, med et nyt tema hver dag for aftensmåltidet. Det er godt nok farligt for vægten! Et overdådigt dessertbord gør ikke tingene bedre.


Kort sagt, alt vel her. Vi kommer aldrig hjem, hvis vi selv kan bestemme.
-Så må vi bare håbe der ikke er andre som skal bruge villaen foreløbig. Fat chance.