torsdag den 28. januar 2016

Fem dage i en tropisk storby

Efter dovenskab på den helt store klinge i Thailand, er det nu igen tid til lidt sightseeing, denne gang i Kuala Lumpur.

Lad os sige det med det samme: Fem dage går alt for stærkt i en vibrerende by med så meget at byde på. Man kan umuligt nå det hele, og det hjælper ikke noget at skynde sig, for så dejser man bare om af hedeslag. -KL er varm som en brændeovn, selv i januar!

Vi havde lejet en lejlighed i et af byens mange højhuse. Med i lejen var adgang til deres rooftop pool på 37. etage. Det var så lækkert at hoppe i poolen efter en varm dag i byen. At der var forrygende udsigt gjorde heller ikke noget.


Det er meget muligt at New York er byen, der aldrig sover, men det gør Kuala Lumpur altså heller ikke. Vi boede på 10. sal men kunne høre togene der kører hvert kvarter døgnet rundt, hunde der glammede og utallige moskeer der kaldte til bøn. (Byen er 65% muslimer, og resten en stor blanding af buddister, hinduister, kristne og shintoister).
Vi sov dog fra det uden problemer. -En af fordelene ved at være godt udasede hver aften, efter at have gået mere end 10 km i snit per dag (hvilket er meget, varmen i betragtning).
Byen et dog også et glimrende metro-net (med aircon i vognene!) som vi benyttede til at komme endnu mere omkring, og samtidig gav os nogle taktiske indlagte pauser.

Venter på metro - og aircon.
Vi fik på vores ture rundt i byen set diverse templer og tårne, var på markeder og i shoppingmalls, i "Little India" (hvor der ikke lugtede lige godt over det hele) og i "Little China" (som flere steder fik "Little India" til at dufte som roser.)

Little India
Indisk mad hører sig til når man besøger "Little India"
En tilfældig mandag tog vi ud til et område lidt udenfor byen for at se Batu Caves, Batu Caves er nogle store, naturlige huler i et bjerg, som nu er en helligdom for hinduer. De har bygget en lang trappe (276 trin, hvilket ligeså godt kunne have været 100.000 i den varme) op til hulerne og nogle templer indeni hulerne.


A. i lånte fjer, da hun ikke var tækkelig nok til Batu Caves' templer.
Toget derud var stopfuldt, og da vi stod af, stod alle andre også af. Det undrede os, trods alt, lidt. Endnu mere forundrede blev vi, da vi så hvor mange mennesker der allerede var derude. Det var, i mangel på bedre beskrivelser, ét stort gedemarked, med boder, musik, larm og rigtig, rigtig mange mennesker i alle aldre.


Det viste sig senere at vi havde valgt den hinduistiske helligdag, Thaipusam til at tage derud. Ved Thaipusam tager mange hinduister ud til hulerne, og medbringer mælk som "offergave", mange barberer sig desuden skaldede og maler hovedet med gulligt ler.
Set i bakspejlet var det måske ikke verdens bedste timing, men på den anden side var det også utrolig spændende at opleve det, selvom larmen og mylderet til sidst blev for meget. Vi kom endda lidt sent på dagen, idet det vildeste kaos sker tidligt om morgenen. Men en oplevelse, det var det.

Aber lever frit i hulerne.
Udsigten fra Batu Caves
Ellers er dagene som nævnt bare gået med at være rundt i byen. En af os faldt i svime over priser på dullegrej - en anden var begejstret over priser på alt inden for computere og elektronik.

Livsvigtigt med kolde drikke i løbet af dagen.

En af mange malls.
Hop-on Hop-off busser kan varmt anbefales ved første besøg i en storby.
Kuala Lumpur er også så småt begyndt at forberede sig til det kinesiske nytår. Det løber af staben (for alvor) den 8. februar, og fejres i 15 (!) dage. Der var optog flere steder i byen mens vi var der, med sang, dans, akrobatik (gerne noget med drager) og musik fra utallige instrumenter, allerhelst slagtøj!
Folk stimler sammen i flokke og filmer og fotograferer. Det var så hyggeligt.


Kuala Lumpur er nok allermest kendt for sine "twin towers" - Petronas Towers, men har derudover også et skytower, som med sine mere end 450 meters højde har en ganske hæderlig udsigt over byen. Vi var ikke oppe i Petronas, da det tog næsten en helt dag at komme derop pga kø (!), men til gengæld spiste vi middag øverst oppe i KL Skytower, mere end 450 meter over jorden.

L. og Petronas
KL Skytower
Vi valgte at tage derop ved solnedgang, hvilket var et godt tidspunkt. Det var så flot.


Vi spiste i deres "360 degrees restaurant". Mens man sidder og spiser, drejer toppen af tårnet rundt, så man når at se hele byen. En runde tager to timer, så man bliver heldigvis ikke rundtosset.



Nu er Kuala Lumper bag os, og foran os er små ti dage på en lille bitte ø.
Next stop: Maldiverne!



torsdag den 21. januar 2016

Daseri i Thailand

Så blev det tid til afslapning!
Efter en længere rejse fra Auckland, med overnatning i Hong Kong og mellemlanding i Kuala Lumpur, er vi ankommet til Phuket i Thailand.
Her er, indtil videre, dejligt.


Vi har booket et sted som ligger lidt væk fra det hele. Her er roligt og fredeligt. Og smukt og varmt.


Vi har nonstop daset ved poolen siden vi kom. Det var tiltrængt.
Eneste udfordring er at undgå for meget sol. Det gør vi på flere mere eller mindre kreative måder.


Vandet i poolen er lækkert og varmt. Det føles som at blive svøbt i silke, når man plasker i.
Eller også er det bare fordi vi har været vant til lidt mere primitive forhold på vores camperture.

I hvert fald suser dagene forbi, og vi kan ikke helt forstå det allerede er 13 dage siden vi sidst bloggede. Det tager vi som et godt tegn, trods alt.

L. har fundet et supermarked, der bringer varer ud, så vi får vand, sodavand, brød, grøntsager og frugt lige til døren. Det er fantastisk!

Om aftenen står den på takeout eller et besøg på en restaurant. Det er lige til at holde ud.





Lidt har vi dog været udenfor resortet. Det blev til en dagstur sammen med to venner som også var i Phuket.


Vi blev enige om at vi skulle se Similan Islands, nogle øer ud for vestkysten med god mulighed for snorkeling. Eneste hage var at det tog adskillige timer at komme dertil...
-Ikke alle var lige begejstrede over at skulle hentes før en vis herre fik sko på. Til gengæld kvikkedes man op af den 2-3 timer lange køretur til havnen; Man skulle tro at minibusser på små snoede, og ganske trafikerede, veje dikterede et nogenlunde roligt kørselstempo. Det er så ikke tilfældet. Speederen i bund, og så ellers som i en anden action-film, zigzagge mellem scootere, lastbiler og busser. Det var lige før man blev helt småreligiøs undervejs.
Frem kom vi dog uden skrammer, og så var det ellers med speedbåd ud mod øerne.
Tiden derude gik med snorkeling og solbadning/hygge på flere bountyagtige (omend noget turistede) "øde" strande.






Det var så herligt at se vores venner igen - vi er super glade for at vi kunne få det passet ind i planen. Vi havde den skønneste dag med masser af hygge og grin.

Der er også blevet tid til en tur i biografen. I Thailand starter underholdningen allerede før filmen går igang. En asiatisk inspireret popsang toner ud gennem biografens højttalere, og på lærredet står der så at alle skal rejse sig til ære for kongen. -Og der står man så i de tre-fire minutter sangen varer, og kigger på diverse billeder af kongen der klapper en hund, holder et barn, vinker til folket m.v.
Held og lykke med at få dét indført i DK.

I morgen er opholdet i Thailand slut. Så er det igen tid til storby og sightseeing. Denne gang Kuala Lumpur.

søndag den 10. januar 2016

Godt nytår - fra Auckland

Så er der nyt fra den anden side af jorden. Vi har det godt, selvom tiden går lidt for hurtigt.


Dagen før nytårsaften tjekkede vi ind i vores lejlighed i Auckland.
Den dér omstilling fra camper til lejlighed, fra campingpladsens toiletter og bade til eget bad og toilet, det er bare fantastisk. Pludselig skal man ikke længere tænke på at have shampoo og håndklæde med til badet - og vi (ok, så bare A.) skal ikke bekymre os om, hvorvidt balsammen kan nå at virke rigtig godt, inden de 6 minutter med varmt vand er slut... Åh ja, det er en fornøjelse.

Vores lejlighed med fin udsigt.
Og så blev det nytår. Lidt før det plejer. 12 timer, for at være helt præcis.
-Det var nu ikke helt det samme uden Dronningens nytårstale. Den blev holdt kl. 06:00 næste morgen, mens vi sov sødt i vores senge.
Men L. arrangerede at vi kunne se 90 års fødselsdagen, og så var alt næsten godt.
Vores lejlighed har en pragtfuld udsigt over det meste af Auckland, og vi så frem til vildt fyrværkeri om aftenen, men det har de altså meget lidt af. De fyrer nemlig det hele af til Guy Fawkes Day i begyndelsen af november. (Man kan slet ikke købe fyrværkeri på andre tidspunkter af året, ej heller i december). Så det er kun fra Auckland Skytower der fyres krudt af nytårsaften. Det har vi heldigvis første parket til, da vores lejlighed næsten er nabo til tårnet, og oven i købet har en terrasse der vender den vej.  


Så godt nytår herfra! Vi kom godt ind i det nye år, trods raketter i begrænset omfang. Heldigvis er det ikke vores sidste nytårsaften i år, så det kan være vi får revanche inden alt for længe.
Mere om det i et senere indlæg...

Ellers har starten på året været meget rolig. Vi ankom til byen i solskin, men 2016 i Auckland bød i begyndelsen på en masse regn og grå himmel. Det gjorde dog ikke det store for vores vedkommende. Vi nød lejligheden, fik ordnet diverse småting, planlagt detaljer omkring den videre færd, og vasket en masse tøj. Det var i forvejen lidt planen med opholdet.

Vi var dog også lidt ude i byen når der var ophold i regnen, og særligt de sidste dage artede vejret sig meget bedre. Det blev til nogle lange gåture rundt i gaderne, byens parker og nede ved havnen.

Daseri i solen.
Ved havnen i Auckland
L. ved havnen
Vi var en tur i Albert Park - som er opkaldt efter Prins Albert, der var gift med Dronning Elizabeth. Selvom landet ligger langt væk, er de faktisk ganske royale. Det synes vi (altså A.) er super hyggeligt.


Det var som om træet ikke helt syntes der skulle gå en sti her.
Auckland Skytower er 328 meter højt, så der var en fin udsigt oppe fra toppen.
Man kan på gode dage se op til 80 km ud i horisonten.

Man kunne lave udspring fra tårnet, eller få lov at gå en tur rundt på en platform udenfor med en line om livet. A. skulle ikke nyde noget! - Der er faktisk ret langt ned!
L. peger på vores lejlighed, som ligger lige rundt om hjørnet fra tårnet.
Kaffe på 52. etage. L. var ikke så sur som han ser ud. Der var bare ret koldt derinde, af uvisse årsager. 
Sidste dag i byen tog vi en færge over sundet til en hyggelig lille havneby ved navn Devonport. Det er et af de steder i Auckland, der først blev bebygget. Flere huse var fra 1888 - det er jo ganske gammelt efter New Zealandske forhold.

Med færgen til Devonport
Kaffe i Devonport
Der var en fremragende udsigt over byen.

Auckland skyline
Her er eksempel på hvordan byens gader ser ud. De er stejle! Flere steder var der trapper i stedet for fortorv. 


Én af os var mere begejstret end den anden, for de husene og facaderne. Men altså... Hvordan kan man ikke elske de fine terrasser? Og haver? Og plankeværk? Det er jo bedårende.
Typisk New Zeland-idyllisk hus. 
Alt i alt har vi haft et helt fantastisk ophold i New Zealand.
Byerne vi har besøgt har været udmærkede, men det er alt det uden for byerne som gør landet til noget helt særligt. -De bølgende bakker, dybe dale, sneklædtebjerge, gletchere, utallige enge med køer eller får, regnskoven, kysterne, strandene og selvfølgelig de uvirkeligt blå søer... Det er dét vi kommer til at savne allermest.
Men alt har som bekendt en ende, og nu glæder vi os til de næste oplevelser på et nyt kontinent, Asien. Vi starter med 14 dages dasen i Thailand. Igangstativ!

fredag den 1. januar 2016

End of the road.

Så er den sidste kilometer landevej tilbagelagt. Ikke mere friluftsliv til A og L i denne omgang.
Vi kan nu se tilbage på en fantastisk tur, rundt i det her uendeligt smukke land. Vi har kørt fra den nordligste spids på nordøen, til den sydlige del af sydøen. I alt en tur på 5.500 km - og det har været så skønt.

Udsigt over Lake Tekapo
Som i eventyrene gik alting bare op i en højere enhed til slut.
Vejret viste sig fra sin, for New Zealand, absolut bedste side med varme og skyfri himmel, og sidste del af ruten bød på nogle af de mest overvældende steder på hele turen, nemlig Mount Cook og Lake Tekapo.
Begge steder var også med på første campertur, men de var bestemt ikke falmet i mellemtiden.
Det blev til en overnatning i det fri ude ved de store bjerge, og et glædeligt gensyn med den mælkeblå sø (inklusiv skyfri nattehimmel) hvor hverken ord eller billeder helt slår til. 
Udover disse steder blev der tid til besøg i noget af New Zealands regnskov og, nå ja, flere strande og udsigtspunkter.

Træer dækker med mos i aller former og nuancer. A. er helt fortryllet.
De særeste skabninger findes på sådanne uberørte steder.
Floderne og søerne på sydøen er flere steder en helt speciel dybblå mælkeagtig kulør.
Det skyldes et mineral fra bjergene som transporteres med bl.a. gletchervandet.
Vandet ser eventyrligt og indbydende ud, men man skal ikke gå ud i det. Det er aldeles iskoldt.

Turen gennem regnskoven endte ved en lille flod.
Et af mange vandfald på turen.
Jo nærmere vi kom julen, jo flere turister (både lokale, men i høj grad også asiatere) var der på vejene og ved seværdighederne. Vi forstår det godt - for japanere og kinesere er det ikke en voldsomt lang flyvetur til sol og sommer. Vi gør det også gerne igen - selvom det er på den anden side af jorden.
Det blev dog aldrig for meget med turister, heldigvis. Dertil er der for god plads i landet, som kun har knap 4,5 mio indbyggere.

Kig ud over "Blue Pools".
L. på strand nr. én million. Han er nu tålmodig.
Sidste del af vejen bød på flere imponerende udsigtspunkter. A. har flere steder erklæret, at hér bygger hun hus og slår sig ned. -L. mener at det bliver til temmelig mange huse.
Det er muligt han har ret i det.


Det er 3,5 år siden vi sidst sov i Wanaka, så det var et glædeligt gensyn med den skønne udsigt fra campingpladsen. Denne gang holdt vi juleaften på stedet. Vi tog ind til byen og spiste indisk mad (det er vel jul...), og hyggede os ellers i camperen med chokolade og glögg (som her kaldes Wintherwine, selvom det drikkes midt på sommeren).

Juleaften. Lidt mindre julestemning end i DK
Lupiner i fuld flor. L. har ikke længere tal på hvor mange gange A har holdt ind til siden for at få et livsnødvendigt billede.

Da vi nærmede os Mt. Cook (det er nu en mindre bjergkæde, men da Mt. Cook er 1 km højere end de andre bjerge, omfatter "Mt. Cook" hele området.) måtte A. igen undres over, HVOR blå søen nedenfor bjerget er.


Der var kun enkelte tottede skyer på himlen - vi kunne dårligt have planlagt det bedre.


Lake Pukaki nær Mount Cook.
Der er rigtig mange tracks man kan gå ved Mt. Cook. Fra få timer til flere dage. Vi valgte én af de kortere ture - vi gik mest efter udsigten.

På vej op til udsigt mod Mount Cook!
Området var lige så smukt, som vi huskede det. Dog væsentligt varmere. Faktisk så varmt, at man flere gange om dagen kunne høre nogle gevaldige brag, nærmest som torden, hvor sne og is væltede sammen i mindre laviner. Vi så én af dem. Det lignede et vandfald af sne.

A. nyder udsigten til gletcher og Mount Cook.
Dalen foran Mount Cook, hvor vi overnattede. Det var så smukt at vågne op til.
På den anden side af søen ser Mt. Cook ikke helt ud til at være det højeste bjerg i New Zealand, 3724 meter. Men det er nu stadig et imponerende syn. Igen måtte vi holde ind til siden mange gange - den blå sø og bjergene bag - det er så flot.

Lige som 500 andre turister, besøgte vi kirken ved Lake Tekapo. Det er muligvis den mest fotograferede kirke i New Zealand - kirken i sig selv er fin, men beliggenheden gør den til noget særligt.

"Church of the Good Sheperd"

Vores rute på Nordøen
Vores rute på sydøen.
Nu hvor camperen så er blevet afleveret igen, (og A. er slæbt skrigende ud derfra), er det blevet tid til næste del af turen. Denne gang står Asien for skud, men inden da har vi en uges penge i en lejlighed i Auckland. Bare lige for at tage ordentligt afsked med New Zealand, fejre nytår, og komme lidt til hægterne igen. Det skulle jo nødigt gå hen og blive for stressende det hele.