...ja, der har vi befundet os i 12 dage i streg - kun med enkelte ture i poolen eller i bølgen blå. Hvis vi skal sige det selv, så er vi faktisk ret gode til at holde solferie...
Inden ankomst til Aruba, var vi lidt nervøse over, at der var lovet tordenstorm og store mængder vand til vores solskins-ø. Hverken torden eller regn så vi heldigvis skyggen af - sol, sol og atter sol kunne vi i stedet nyde i fulde drag.
Vi boede på et lækkert resort, der havde det, som alle gode resort´er bør have - en god seng og en lækker strand. Oven i det var der også en lækker pool. Og så skal vi ikke bede om meget mere... Udsigten fra vores værelse så således ud:
Vi fandt hurtigt vores faste rutine. L. stod op først og fandt dagens solsenge og reserverede dem. A. stod derefter op og prøvede at se vågen ud. Så spiste vi morgenmad - fra en kæmpe buffet, med alt hvad hjertet kunne begære, skyllet ned med en virkelig god kaffe. Retur på værelset skiftede vi til badetøj og så ud under parasollen.
A. holdt sig helst i skyggen:
Inden ankomst til Aruba, var vi lidt nervøse over, at der var lovet tordenstorm og store mængder vand til vores solskins-ø. Hverken torden eller regn så vi heldigvis skyggen af - sol, sol og atter sol kunne vi i stedet nyde i fulde drag.
Vi boede på et lækkert resort, der havde det, som alle gode resort´er bør have - en god seng og en lækker strand. Oven i det var der også en lækker pool. Og så skal vi ikke bede om meget mere... Udsigten fra vores værelse så således ud:
Vi fandt hurtigt vores faste rutine. L. stod op først og fandt dagens solsenge og reserverede dem. A. stod derefter op og prøvede at se vågen ud. Så spiste vi morgenmad - fra en kæmpe buffet, med alt hvad hjertet kunne begære, skyllet ned med en virkelig god kaffe. Retur på værelset skiftede vi til badetøj og så ud under parasollen.
A. holdt sig helst i skyggen:
L. vovede sig af og til ud i solen:
Den opmærksomme læser vil måske bemærke et bryllup i baggrunden, på ovenstående billede. Det var L. tydeligvis ret ligeglad med. Der var noget sport, der skulle læses om.
På de 12 dage vi var på Aruba, så vi intet mindre end 3 bryllupper i strandkanten... A. gik lidt mere op i globryllupper end L., hvis nogen skulle være i tvivl.
Et smut til Oranjestat fik vi presset ind i mellem solbadning og søvn. Det er en lille by, der tydeligvis er bygget op omkring havnen, hvor krydstogtskibene ligger til havn. Vi taler et marked med massevis af farvestålende boder og lækre, dyre butikker, side om side.
Der gik lidt sport i at finde de bedste restauranter på ø'en, og vores konklusion må blive, at brasiliansk er toppen. Vi var på det første brasilianske steakhouse i Vietnam, som i høj grad var en succes. Så da vi opdagede at der var hele 2 af slagsen på Aruba, besluttede vi os for at prøve dem begge.
På et brasiliansk steakhouse er der en stor buffet med brød, ost, grønt, frugt og salater i alle afskygninger. På bordet har men en brik, der er rød på den ene side, grøn på den anden. Vender man den grønne side opad kommer tjenere med store spyd med kød, skærer en skive eller 2 og går videre. Den næste tjener byder på stykker med kylling. Den næste byder på pølse. Den næste byder på stegt ananas. Osv. Når man ønsker en pause, vender man den røde side på brikken opad.
- det er genialt!!!!
Efter sådan en middag er der IKKE plads til dessert.
Tiden gik alt for stærkt. Vi synes lige vi var ankommet, da vi pludselig skulle til at pakke og igen tænke på check-out og overvægt i kufferten (det er mest A. der tænker over sidstnævnte... Lærer det nok en gang.)
Det er helt sikkert, at vi skal til Aruba igen. Helst samme resort. Og helst samme solseng på samme strand.
Alt for Aruba. Vi vender tilbage med nyt fra New York.
