fredag den 24. februar 2012

Roadtrip, vol. 3

Outback!
Vi er virkelig ude på noget her. Rød jord så langt øjet rækker, med små tørre buske og træer, der kæmper for at overleve. Hist og her ses en skypumpe. Pludselig kommer man over en bakketop og så skifter scenariet helt, til en grøn skov. Eller en gigantisk saltsø - hvid, helt ud til horisonten.



Nårh ja, og så er der bagende hedt. Vi kører faktisk fra kl. 10 til sen eftermiddag. Man kan ikke nyde meget andet end camperens aircondition når der er 45 graders varme udenfor. Køleskabet kæmper - det stresser A. lidt over. Vi har jo proviant til flere dage...


Fra Ceduna vendte vi om og drog igen mod øst. Der var 1500 km til næste by mod vest, og selvom turen den vej skulle være smuk, besluttede vi os istedet for at ville se Uluru (tidligere kendt som Ayers Rock, verdens største sten, som de indfødte nu har "fået retur" og omdøbt til dets oprindelige navn). Den ligger ca 1200 km mod nord fra Ceduna. Vi har i skrivende stund 500km tilbage af turen dertil.

På vejen har vi været igennem Flinders Rangers, som skulle have endnu en smuk national park. Vi havde ikke større forventninger end tidligere, men parken bjergtog os begge. Dels fordi vi ikke har været gennem australske bjerge før, og dels fordi det var en virkelig vild køretur gennem området.


Vild, både på den smukke måde, med høje skrænter, forvredne træer, udtørrede flodlejer og et rigt dyreliv (hovdsageligt emuer og kænguruer), og vild på den vilde måde, med stejle veje, og vej som faktisk bestod af tidligere omtalte flodlejer. Her ønskede vi os altså en 4-hjulstrækker.(Sådan en autocamper larmer ret meget, med knagende, pivende lyde, selvom man lister over en mindre flod med sølle 5 km/t).



A. kørte, mens L. heppede, guidede og holdt øje med skarpe sten, samtidig med at der skulle knipses billeder af det hele. Hvis ikke andet, så for at dokumentere at vi havde nydt det, inden vi forsvandt i outbacken.

I parken var desuden spredte ruiner fra de første optimistiske nybyggere. Dem skulle vi også se. Så vi kørte ud af en længere (og virkelig bumpet) vej.  Her forskrækkede vi ca. 40 kænguruer, som sprang op og hoppede afsted i fuld fart. Vi trampede os ned af en sti (slanger skulle gerne skride ved lyden af tramp) og kiggede på de sørgelige rester af et lille hus...


Ikke særlig romantisk ruin, kunne man mene. Så vi trampede retur. A. trampede lidt for hårdt i en myretue (med kæmpemyrer) og løb hvinende ned mod bilen. L. morede sig kosteligt.
Jaja, sådan går det, når man er ude på de vilde vover.

Man ser ellers lidt af hvert på de lange køreture. I går blev vi fx. stoppet af politiet og Lars skulle puste i alkometer (intet problem, vi har ikke bællet alkohol i 14 dage...). Synet af betjenten var vel meget normalt, men denne betjent havde valgt at stille sig op midt ude i absolut ingenting, 80 km udenfor verdens mindste flække af en by, og foran os var 200 km helt øde dirt-road (det lyder fancy - det er det ikke. Det er blot en laaang grusvej, oversået med huller, ujævn ler og en masse store sten. Vi sneg os op på en gennemsnitshastighed på 40  km/t... ). Vi manglede egentlig kun en vindheks, for at symbolisere hvor langt ude vi var. Vi ærgrer os stadig over, at vi ikke fik et billede af betjenten...

Vejen fra Ceduna bragte os også forbi et område kaldet Gawler Rangers, hvor de bl.a. skulle have store sten. Ja tak, det havde de.



Ellers kan vi melde alt vel herfra. Folk er meget høflige. Alle, der kører forbi hilser. Lastbiler blinker for at vise, hvornår man kan overhale. Vi er endnu ikke døde af varme, og dagen i dag blev afsluttet med en tur i en pool på en campingplads. Intet at klage over!

Vi vender tilbage. En af dagene. Når vi igen finder net.

lørdag den 18. februar 2012

Roadtrip, vol. 2

Det er en stund siden vi sidst har opdaterert vores blog, hvilket (heldigvis) ikke skyldes mangel på ting at skrive om, men mere at vi stort set ikke har opholdt os steder med ordentligt internet, fraset enkelte campingpladser som ikke var blege for at kræve uhyrlige summer for en sølle times wifi. (vi taler op til 120 kr!!)

Hvorom alting er, så fortsætter vores tur gennem Australien ufortrødent.


Vi har siden sidst fulgt kysten vestpå fra Adelaide og er i skrivende stund havnet i en lille by, Ceduna, beliggende i den vestligste del af distriktet "South Australia". Mod vest er der 1500km landevej uden en eneste by (!), mod nord er den store "outback" og Uluru (Ayres Rock - verdens største sten) og mod syd ikke andet end hav helt til sydpolen (hvilket kan gøre en soppetur til en kølig fornøjelse). Vi er med andre ord virkelig ude hvor kragerne vender. Knapt 4000 km siger vores triptæller.


Af og til mødte vi en sjov lille rebus på vores vej...

Vores tur langs kysten har budt på adskillige oplevelser, store som små, og alt for mange til at vi kan skrive om dem alle.
Køreturen i sig selv er vel nærmest den største oplevelse. Der er så få biler på vejene herude, at man hilser når man passerer nogen.
Landskabet er mange steder præget af de mange måneder om året med høj varme; Næsten alle de søer man kører forbi er kridhvide saltsøer uden tegn på liv, og vi ser utallige døde træer, som ligner at de for længst har opgivet ævret. Det er nogle gange som at være på en helt anden planet. Andre steder, særligt ude på halvøerne, er der mere grønt og frodigt, med talrige kornmarker og små, spredte skove og buskadser.

En af utallige saltsøer vi har kørt forbi undervejs.

Efter succesen med Mungo National Park fik vi blod på tanden mht. besøg af nationale parker, og da Australien heldigvis har utallige af disse, har vi besøgt endnu et par stykker på vores vej.
Vi har overnattet i en enkelt (Innes National Park), og set endnu flere kænguruer og emu'er plus det løse. Desværre ingen wombats eller koalaer, endnu. Til gengæld heller ingen slanger eller edderkopper af nævneværdig størrelse, noget som især A. er svært tilfreds med.



I tillæg kan nævnes at stjernehimlen i sådan en park midt om natten er helt ubeskrivelig. Vi har i hvert fald aldrig set så mange stjerner før. L. måtte tysse på A. da hun pludselig så det vildeste stjerneskud - alle kænguruerne flygtede nok i panik ved lyden at hendes hvin - men det var altså virkelig flot... 

Når vi kører afsted langs kysten ser vi logisk nok også en del strande og udsigtspunkter, og nogle af dem har været helt exceptionelle. Ja, så smukke at det næsten gør lidt ondt at skulle forlade dem igen. Her er et par af de bedste:


De fleste nætter har vi sovet på campingpladser i hyggelige små havnebyer (nogle med renere badefaciliteter og færre dyr end andre...), og et par smukke solnedgange set fra moler er det da også blevet til.


Eneste problem med at sove i havnebyer er, at man bliver vækket meget tidligt om morgenen. Ikke af indbyggerne, men af talrige fugle i form af papegøjer, kakaduer, måger, latterfugle og gud ved hvor mange andre slags kræ, som konsekvent mener at vi fortjener at høre lige netop deres smukke og, desværre oftest, mindre-smukke-men-virkelig-høje kvad på morgenkvisten fra det nærmeste træ. (A. har mumlet noget om en slangebøsse...)


Nå, ja, så var der også lige den morgen hvor A. uforvarende startede bilalarmen da hun prøvede at liste ud for at tisse, mens L. stadig sov... A. selv var faktisk nærmest ved at tisse på gulvet af forskrækkelse.

Alt i alt har vi det dejligt. Vi ved ikke helt i hvilken retning vi skal rejse fra den her by, men mon ikke vi finder ud af det også? Vi får se.



lørdag den 11. februar 2012

Roadtrip, vol.1.

Vi er nu i gang med at køre Australien tynd (eller måske bare tyndere). Vi har nemlig lejet en autocamper. Efter 1 måned på lækre hoteller er det nu tid til at finde ud af at dele 10 kvadratmeter, incl. køkken, seng, spisebord, skabe og generel opbevaringsplads. Går faktisk ret okay! Det er nemlig en rigtig fin camper vi har - der er det hele i sådan én. Også tv, dvd-afspiller og mikroovn.


Da vi hentede camperen blev A. pludselig nervøs ved tanken om venstrekørsel. Hun havde ellers øvet sig mentalt ved at studere taxi-chaufførerne i Sydney, Thailand og Singapore når vi kørte med dem, men nu var det pludselig vores tur!  Vi fik en kort gennemgang af camperen, og så var det ellers afsted. L. bag rattet. A. som co-driver. Der blev brugt sætninger som "ikke SÅ langt UUUUD!" - "over i venstre vejbane!" og "PAS PÅ DEN BIL! - undskyld, han var i den anden vejbane..."


Men efter nogle km gik det faktisk ret glat. A. var dog sikker på at hun ikke turde køre. Overhovedet.
Vi startede i nærmeste supermarked, hvor vi købte alt, hvad man sådan kan få brug for, incl. masser af oksekød. Australien er pissedyrt med det meste (de har ikke finanskrise som Europa og USA), men oksekød - dét er billigt. Passer os helt fint!

Det gode vejr, som vi regnede med i Australien, var åbenbart taget vestpå fra Sydney. Og når man er i en camper er der kun én ting at gøre. Køre efter solen og varmen. Som sagt, så gjort.


I skrivende stund er vi ca. 1700 km vest for Sydney, i Adelaide. Her er der virkelig dejligt vejr.
Skønt!

A. har efter lidt overtalelse fra L. givet det dér venstrekørsel et skud, og det går faktisk rigtig fint!


Undervejs på turen har vi måttet tage forbi et værksted for at tjekke en læk - der viste sig -sandsynligvis - at være en nærmest ligegyldig detalje.
Vi har set smukke landskaber, meget anderledes end hvad A. forestillede sig (Australien er IKKE helt fladt - der kan man bare se). Her er bl.a. bjerge og kæmpe bakker, smukke skove, tørre, røde veje med vindhekse, vinmarker og frugtplantager samt enorme vidstrakte områder som til en forveksling kunne ligne afrikansk savanne.


Det er svært at holde øjnene på vejen, selv når man er chauffør, så anderledes fra DK er det virkelig! Det hjælper heller ikke at der sjældent er en bil i syne, og der kan gå halve og hele timer uden at en af de store lastbiler passerer en i den modsatte retning. Meget fascinerende, og til tider nærmes meditativt!


Af og til passerer vi gennem en af de små søvninge flækker som udgør byer på ruten. Med små fine huse, nogle gange i bedste western-stil.


A. havde set sig lun på et område, der hedder Mungo National Park. Et kæmpe naturreservat midt inde i landet, hvor man bl.a. har fundet nogle af de første spor efter mennesker (udenfor Afrika) for mange tusinde år siden. Der skulle også være nogle 30m høje sandklitter som de kalder "Den Kinesiske mur". Det lød smukt.
Selvom vi ialt skulle gennem 170 km øde, bumpet og støvet grus/ler/sten-vej (L. var virkelig ikke tryg ved dette mht. bilens helbred), med ikke mere end 15-30 (max!) km/t, var det dét værd. 
Området var storslået, smukt, fantastisk - og vi så masser af kænguruer, emuer, firben, kaniner og fugle. Og blot en enkelt turistfamilie hen under aften. Resten af dagen var vi helt for os selv.


Vi overnattede derude, faldt i søvn i måneskin (fuldmåne) under en skyfri himmel - og vågnede til synet af hoppende kænguruer uden for camperen... Så bliver det da ikke bedre! 


Planen de næste par dage er at bevæge os langsomt videre vestpå langs kysten, og se om vi kan finde nogle lækre strande og andre spændende ting at opleve og skrive hjem om. Det vil vise sig.

onsdag den 8. februar 2012

Sydney i regn... OG sol!


Efter et par dage stort set uden internet er vi nu tilbage på sporet!


Her er lidt om hvad vi har lavet siden sidst:

Når man er ude at rejse, sker det som bekendt af og til, at vejret ikke lige arter sig som man havde forestillet sig. Det gjorde det ikke helt et par af vores dage i Sydney, idet det regnede en del. (Dog ikke så meget som længere nordpå, hvor store oversvømmelser har gjort en del folk hjemløse!)
Ergo stod den på indendørs aktiviteter i Australiens største by.
Første dag udvalgte vi os "Sydney Aquarium" som lå i gå-afstand fra vores hotel. Vi så på små søde fisk i regnbuens farver, på fine søheste, klamme søslanger, kæmpe hajer, søkøer, enorme rokker og en hel masse andre dyr som levede i vandet omkring Australien.


Dagen efter regnede det igen, men endnu en gang havde vi en løsning på hånden: "Sydney Wildlife", hvor man kan se et stor udvalg af Australske dyr. Der findes åbenbart en del arter, som kun findes i Australien.
A. holdt sig dog fra afdelingen med edderkopper - Hun gav det en chance, men fik straks kuldegysninger og ståpels af skræk, så det blev overladt til L. Han kom tilbage og mumlede noget om "verdens giftigste" og noget andet.
Billeder af den slags kryb skal I nok blive skånet for - her er i stedet en sød lille basse, som A. forelskede sig lidt i. En Wombat. Der kan løbe 40km/t. Det er virkelig sejt! L. mener ikke man må holde den som husdyr. Øv...


Og den helt typiske - kænguruen. De kommer åbenbart i mange størrelser. Lille, mellem og stor.Og her går man og tror at kænguru er kænguru. Snydt.
Kan man se, at den nederste er næsten lige så høj som A.?

Her nedenunder har vi Rex. Rex er 44 år, og man regner med at han bliver omkring 100 år gammel. Han er i skrivende stund 5,5m lang og vejer 520 kg. Krokodiller vokser hele livet, så ham her kan godt blive endnu større. Dyrepasseren skød på at han ville ende med at være 6,5 m lang og veje lidt over 1000kg. -Skål!
Rex er ikke meget for selskab - han har dræbt sine 2 tidligere kærester ved at flå dem i stumper og stykker... Jaja, han får nu lov til at æde en kylling om ugen. Det er da også mere simpelt.


Det regnede heldigvis ikke alle dage i Sydney, så nogle udendørs ting fik vi da set. A. havde haft kig på en kinesisk have, den skulle besøges - den lød så hyggelig. Det er en have, der er anlagt som en venskabs-have mellem Kina og Australien.

Her ses en vogn af jade - alt er jade; Klokker, lygter, udsmykning - bortset fra hjulene. Den vejer kun 2 tons. Prisen kender man ikke. Men A. vil gerne have en.

L. er meget begejstret for kinesiske haver. Det ses.

Vanen tro har vi også været på sightseeing i bus med "guide" - Sydney er stor, så det er rart at kunne blive kørt rundt til det vigtigste. Sydney er nok en af de flotteste byer vi har været i. 
Downtown er højhuse og travle gader, men også en masse åbne pladser, grønne områder og store parker (med klapstole man bare kan sætte sig i!). Hvis man kommer lidt væk fra centrum, møder man bl.a. områder med de hyggeligste kartoffelrækkehuse,  og store villaer med fantastiske udsigter. Læg dertil at byen er en smule kuperet (en slags "San Francisco light") som også gør det hele lidt særegent og charmerende. 


Sydney har det hele. -Også de mere kulørte dele, såsom King's Cross, som er byens Red Light District. Her ser man skilte som dette:
Det er da ren tale.

Her er lidt blandet fra vores sightseeing:

 Sydney's skyline. - Virkelig smuk i solskin.

 Bondi Beach. Sydney's berømte strand. Her hænger man ud og bliver set.

Våde fødder i Rose Bay, en af Sydney's smukke bugter. Man KAN godt spotte lidt skyline i baggrunden...

Vi sluttede turen af med en dejlig middag på en restaurant som lå -helt- ud til en af tre store bugter som ligger i forlængelse af Sydney Harbour. Virkelig smukt!

Vi valgte at gå et stykke af turen hjem langs bugten, selvom mørket var ved at falde på. Der fløj nogle store fugle over vores hoveder mens vi gik, og en af dem landede i et træ lige hvor vi gik, og satte sig til rette med hovedet nedad. Det var kæmpeflagermus og ikke fugle! Yikes!

Nå, men hjem til hotellet kom vi, kufferter blev pakket, og vi checkede ud af hotellet næste morgen.
Sydney er nu et overstået kapitel. Vi sidder i skrivende stund på en campingplads i vores nylejede camper, ca 1000 km fra der hvor vi startede. Meget mere om det næste gang!